Print siden

Upcycle House undervejs

Tirsdag den 4. september , kl 16:00 - 17:30
Jarmers Plads 2, 1551 København V

NB: Arrangementet kræver tilmelding.

Arrangement er afholdt

Upcycle House baserer sig på en international trend om bærerdygtighed og forud ligger et enormt opsøgende og undersøgende arbejde - hvad er bedst, hvilke løsninger mulige, og hvad giver mest mening her? I mere end et år har arkitekter og projektledere samlet erfaringer, skitseret, valgt og fravalgt. Nu står huset for at skulle opføres - men hvilket hus?

Klubben har sat arkitekt og projektleder i Realdania Byg, Jørgen Søndermark, og arkitekt Anders Lendager stævne til et foredrag om projektet Upcycle House. Hør arkitekterne fortælle og skitsere målsætningerne, arkitekturen, udfordringerne og ikke mindst erfaringerne med projektet og få indblik i det reelle arbejde og virkeliggørelsen af ideen om upcycling.

Ucpcycle House er en del af Realdania Bygs typehus-eksperiment i Nyborg, hvor seks nabohuse skal opføres, som konkrete bud på, hvordan man reducere CO2-aftrykket i forbindelse med boliger - fra byggefase til løbende forbrug og ændringer i boligen. 

Program
16.00    Arkitekterne Jørgen Søndermark og Anders
             Lendager fortæller om projektet. Efterfølg-
             ende er der mulighed for at stille spørgsmål.
17.30    Arrangementet slutter

Klubben serverer en forfriskning undervejs.

Typehus-eksperiment i Nyborg
Realdania Byg opfører i det kommende år seks nabohuse i Nyborg, der hver især skal bidrage til at konkretisere de mange udfordringer, boligejeren står overfor, når der skal tænkes reduktion af CO2-fodaftryk i forhold til vores boliger. Det er nemlig ikke kun den energi, vi bruger i husene til varme og varmt vand, der er en udfordring. Også opførelsen, vedligeholdelsen og de løbende ændringer, vi laver på huset, sætter markante fodaftryk, når vi taler CO2-udledning.

Målet med de fem første eksperimenter i naboejendommene i Nyborg er at finde måder at reducere CO2-udledning på i specifikke faser og elementer, som ikke tidligere er undersøgt tilsvarende grundigt og enkeltvist.

Målet i det sidste projekt er at give et samlet kommercielt bud på at sikre det mindst mulige CO2-fodaftryk i et typehus. Det skal ske ved at indsamle og lære af resultaterne fra de fem første huse i Nyborg. Her vil de opnåede CO2-besparelser blive nøje afvejet i forhold til effekt og pris, så man populært sagt ved, hvad det har kostet at spare et kilo CO2 i hvert af de enkelte tilfælde; dvs. ved brug af genbrugsbyggematerialer, sparet vedligehold, længere levetid, eller ved at man som bruger har vist omtanke. Alle disse erfaringer vil blive udmøntet i et optimalt CO2-reduceret typehus, til samme økonomi som er standard i dag.

Login

Husk at logge ind for at få medlemsfordele.

Log ind

Bliv medlem af Realdania Byg Klubben

Få rundvisninger og foredrag. 1 års medlemskab kr. 199,-

Bliv medlem

Login

Indtast brugernavn (din emailadresse) og kodeord.
Dit bruger navn eller kode er forkert
Brugernavn
Kodeord
 
Jeg har glemt mit password