Baggrund

eksterioer_soeetatens pigeskole.jpgSøetatens Pigeskole er opført i 1858 i forbindelse med udbygningen af søværnets samlede aktiviteter på Holmen og Nyboder.

Bygningen fungerede som pigeskole i knap ti år, og herefter blev ejendommen hjemsted for Søværnets Kadetskole - en funktion, den beholdt helt frem til efter 2. verdenskrig.

Ejendommen blev fredet i 1992. Husets fredning er begrundet i den gennemførte funktionalitet og et tidstypisk historicistisk udtryk, fulgt op af en enestående håndværksmæssig kvalitet.

Bygningen er et usædvanligt helstøbt eksempel på tidens kvalitets- og funktionsbevidste institutionsbyggerier.

Alt er strengt symmetrisk
Fra forgården præsenterer bygningen sig stateligt. Facaden rejser sig markant, og de store murflader, den regelmæssig facadeinddeling og det fremskudte midterparti - der desuden er markeret med en trekantfronton - er alt sammen strengt symmetrisk. På de oprindelige tegninger er porten tilmed placeret præcis midt for hoveddøren og har på den måde understreget symmetrien yderligere.

Skolen, portnerboligen og den omkransende mur er opført af gule teglsten, og denne fælles brug af materiale giver bebyggelsen et stærkt helhedspræg. Skolens bageste del, facaden mod vest, vendte ud mod en gård, hvor der var en række brændeskure og et vaskehus. Facaden var domineret af to trappetårne og et højt, slankt ventilationstårn.

Realdania Byg købte det historicistiske bygningsværk i 2003 og gennemførte herefter en større restaurering af bygningen, hvor især taget var i fokus.

Søetatens Pigeskole danner i dag ramme om "Bygningskulturens Hus" som er et kontorfællesskab for en række foreninger og virksomheder bl.a. Bygningskultur Danmark, BYFO, Dansk Bygningsarv og mange flere.

Læs mere
- om selve huset, arkitekten og restaureringen i bogen Søetatens Pigeskole i Nyboder, som kan købes eller downloades gratis på hjemmesiden

Læs mere 
- om husets nuværende lejer, Bygningskulturens Hus. Flere af Realdania Byg Klubbens foredrag finder sted i den smukke aula.

Læs mere
- om Realdania Bygs andre etatshuse bl.a. en amtmandsbolig, et fyrtårn og flere rådhuse

Login

Indtast brugernavn (din emailadresse) og kodeord.
Dit bruger navn eller kode er forkert
Brugernavn
Kodeord
 
Jeg har glemt mit password
Læs mere her